Beskyt dig selv

Baggrund

Rockerloven

Nyheder

Debatforum

Hvem er 1984.dk

Kontakt 1984.dk



Rockerloven

Ordførertaler fra Folketinget


Hvad mener partierne om dette lovforslag? Her er partiernes ordførertaler omkring forslaget

Birthe Rønn Hornbech (Venstre):
Socialdemokratiet har netop i dag offentliggjort, at partiet vil fremsætte forslag om, at rockerne skal ud af rockerborgene bestemte steder. Så skal rockerne åbenbart være andre steder. Men uanset hvor rockerborgene ligger, medfører det jo ikke, at rockerne stilles til ansvar for deres forbrydelser.

I Venstre har vi den opfattelse, at samfundet skal gøre det maksimale for, at rockerne kommer til at stå til ansvar for deres gerninger. Begår de forbrydelser, skal de hverken være i rockerborge i by eller på land, så skal de være i fængsel. Rockere og andre, der begår organiseret kriminalitet, udgør et så stort samfundsproblem, at man løbende må undersøge, om der er mulighed for at give politiet bedre redskaber. Det er det, dette forslag fra justitsministeren er udtryk for, at politiet får bedre redskaber. De vigtigste ændringer, som også allerede har givet anledning til diskussion i offentligheden, er for det første ændring af agentreglerne, så civile personer kan introducere en politiagent i det kriminelle miljø og for eksempel bestille en vareprøve af narkotika, ligesom politiets muligheder for at afsløre bagmændene bag narkotikaleverancer forbedres ved at lempe reglerne for politiets samarbejde med narkokurerer, der f.eks. afsløres i tolden. Det andet element, der har været diskuteret, er begrænsningerne i forsvarernes adgang til aktindsigt for bl.a. at beskytte anonyme meddelere og politiets generelle baggrundsoplysninger om kriminelle organisationer. Det er domstolene, der skal afgøre, om forsvareren og hans klient skal nægtes aktindsigt i bestemte oplysninger. Disse elementer har som sagt været diskuteret i offentligheden og har fået en del knubbede ord med på vejen. Det er klart, at man som folketingsmedlem og lovgiver må lytte til den kritik, men det er jo ikke det samme som, at man altid skal være enig i kritikken. Og specielt under henvisning til de høringssvar, vi har fået, og diskussionen i dagspressen vil jeg godt igen understrege, at det er altså vigtigt, når vi lytter til kritik, at vi skelner mellem faglige indvendinger og politiske betænkeligheder. Og jeg synes ikke, at de kritikpunkter, som er et gennemgående træk i de mange høringssvar, kan rokke ved forslagets tekniske udformning. Og man må jo sige, jamen så er resten politik.

Men der er da ingen grund til at skjule, at vi altså her giver politiet nye beføjelser, og at vi begrænser forsvarerens adgang til visse oplysninger. Det er klart, at sådanne ændringer kan man ikke bare vedtage uden omtanke. Det er vigtigt at overveje, hvor balancepunktet skal ligge. Politiets adgang til civile agenter må naturligvis af hensyn til retssikkerheden være meget begrænset og ske under domstolskontrol. Men det er også sådan, det er i lovforslaget.

Begrænsningen af den beskikkede forsvarers muligheder i adgangen til at se politiets dokumenter under efterforskningen er selvfølgelig heller ikke uden problemer. Men i den virkelige verden er det jo sådan, at den organiserede kriminalitet kan være så sammenfiltret med så mange implicerede og vedrøre så mange forskellige sager i mange forskellige politikredse på én gang, at det ville være helt urimeligt, om en sag altid skulle afvente alle de andre. Det kræver på den anden side, at politiet netop ikke er forpligtet til at afsløre alle rapporter i et større kompleks, blot fordi én sigtet er nævnt i en større sag, der vedrører andre.

Og så er det jo, når man skal lytte til kritikken og imødegå den, vigtigt at minde om, at det stadig væk er anklagemyndigheden, der skal bevise den tiltaltes skyld. Hvis domstolene derfor ikke stoler på oplysninger fra en civil agent, hvis det overhovedet bliver brugt som bevis, ja, så må man jo se bort fra det udsagn. De vilkår er der ikke noget nyt i hverken for domstolene eller de tiltalte.

Et retssamfund kendes selvfølgelig på, at der er retssikkerhed for forbryderen. Men et retssamfund kendes så sandelig også på, at forbrydelser opklares og forbryderne straffes. Og hvor det balancepunkt ligger, beror altid på en politisk afgørelse.

Vi mener, at rockerkriminaliteten er så stort et samfundsproblem, at vi også er nødt til at indføre de ændringer, som justitsministeren nu har lagt op til. Og vi støtter forslaget.

Morten Bødskov (Socialdemokraterne):
Det er et omfattende og principielt lovforslag, vi behandler her i dag, og i Socialdemokratiet har vi fuld forståelse for den frustration, der fra starten er fremkommet om processen omkring lovforslagets tilblivelse. Vi er på den anden side tilfredse med, at det er Justitsministeriet, der har trukket det længste strå i regeringens nytårskamp om bekæmpelse af rockerkriminalitet, og det er en betryggende omstændighed ved forslaget, at vinderen af nytårskampen ikke blev Venstres politiske ordfører, hr. Jens Rohde.

Kriminelle rockere og anden organiseret kriminalitet er et ekstremt alvorligt problem. I Socialdemokratiet mener vi, at rockerkriminalitetens grovhed, omfang og organisation er af egentlig samfundsforandrende karakter, og det er det, der gør, at Socialdemokratiet ser positivt på dette forslag. Vi har betænkeligheder og på nogle områder alvorlige betænkeligheder, som vi ser frem til en konstruktiv drøftelse af, men vi mener, at det retfærdigvis skal siges, at Justitsministeriet har fundet en passende balance og løsning på et fælles ønske om at styrke kampen mod rockerkriminaliteten og anden organiseret kriminalitet, uden at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsidesættes.

Retssikkerheden skal sikres af hensyn til individet, men for Socialdemokratiet er der også et hensyn til fællesskabet at tage, og når kriminaliteten forandrer sig, som vi ser på det her område, så må lovgivningen også ændres herefter. Rockernes kriminalitet er voldsom af omfang og ekstrem af karakter. Vi deler lovforslagets generelle ønske om at styrke indsatsen over for narkokriminalitet, moms- og skattesvig, tyveri og indsmugling af særlig grov karakter. Vi mener ikke som nogle i debatten, at behovet for øgede efterforskningsressourcer til politi og anklagemyndighed mangler dokumentation. Vi har som sagt betænkeligheder ved lovforslaget her, og det er nødvendigt af hensyn til langtidsholdbarheden af indsatsen, at vi får set på dem under udvalgsarbejdet. Civile agenter har været det store tema i debatten også her i dag. Socialdemokratiet er enig med justitsministeren i, at forbuddet mod brug af egentlige civile agenter ikke skal ændres, men vi deler samtidig opfattelsen af, at netværksorienteret kriminalitet er ekstremt lukket og kan nødvendiggøre, at civile personer bistår politiet med at komme tættere på bagmændene.

Begrænsningen er afgørende for Socialdemokratiet. Aktiviteten skal være under domstolskontrol, må kun være indledende, yderst beskeden, ikke forøge lovovertrædelsens omfang og karakter, men kun medvirke til at fortsætte den lovovertrædelse, som allerede efterforskes. Det er afgørende for Socialdemokratiet, at politiet ikke kan bruge civile agenter efter forgodtbefindende. Civile personer kan eksempelvis ikke benyttes til at bestille vareprøver fra forskellige sælgere for at afklare, om der skulle være basis for en efterfosknining. Brugen af politiagenter og særligt ønsket om at hemmeligholde deres identitet har været et andet debattema. Politiagenter benyttes jo allerede i dag, trusler mod vidner er et velkendt redskab i rockermiljøet, det er fuldstændig uacceptabelt, men desværre endnu et udtryk for den volds- og trusselsaura, som rockerne benytter sig af.

Socialdemokratiet er opmærksom på kritikken af den del af forslaget. Derfor er det afgørende for os at understrege, at tiltalte kun kan afskæres fra at overvære en polititjenestemands vidneforklaring, hvis dette er uden væsentlig betydning for tiltaltes forsvar, og hvis afhøringen er foregået for lukkede døre, at vidnet har et ubetinget krav på at kende indholdet af de forklaringer, som er afgivet uden tiltaltes tilstedeværelse. Spørgsmålet endelig om forsvarerens adgang til aktindsigt er det mest problematiske punkt i forslaget, et problem, som regeringen selv er bedst tjent med løses i bred enighed her i Tinget.

Generelt deler vi i Socialdemokratiet opfattelsen af, at det kan give problemer for efterforskningen af organiseret kriminalitet, hvis anklagemyndigheden skal offentliggøre alt tilgængeligt materiale om sagen, også materiale, som ikke umiddelbart har indflydelse på tiltalen. Problemet er et eksempel på, hvordan bekæmpelsen af en ny kriminalitetsform vanskeliggøres af de gældende regler om aktindsigt. Men det er et principielt område, og regeringen bør genlæse særligt høringssvaret fra retspræsidenterne fra retterne i Århus, Aalborg, Odense og Roskilde. Det er ikke en rigtig model, der er fundet for, på hvilket grundlag retten skal træffe sin beslutning om lovligheden i politiets tilbageholdelse af materiale fra tiltaltes forsvarer. En redegørelse fra politiet om materialets indhold er ikke for os at se tilstrækkelig. Det er et meget usikkert grundlag for retten at træffe beslutning på. Dertil kommer, og det er det vigtige i høringssvaret, at konsekvensen af rettens redegørelse nemt kan stride mod lovforslagets mål og dermed gå imod politiets ønske.

Der bør findes en anden model, hvor retten forelægges materialet, men hvor, som før omtalte retspræsidenter understreger i deres høringssvar, dommeren, som giver politiet medhold, ikke kan deltage i den efterfølgende domsforhandling. En løsning på det her problem skal findes.

Summa summarum er, at vi i Socialdemokratiet deler udgangspunktet. Det er nødvendigt at sætte hårdere ind over for den organiserede kriminalitet. I udgangspunktet er vi positive over for træk i dette her forslag, men har alvorlige betænkeligheder, som vi forventer løses i bred enighed under det videre udvalgsarbejde.

Per Dalgaard (Dansk Folkeparti):
Nye tider med nye meget kedelige kriminelle aktiviteter kræver nye værktøjer. Rockerkriminaliteten er sammen med anden mere eller mindre organiseret kriminalitet en svøbe for vores samfund. Derfor er det med tilfredshed, at Dansk Folkeparti erfarer, at denne lov ikke kun specifikt retter sig mod rockere, men også medtager anden form for organiseret kriminalitet.

Denne form for kriminalitet skal bekæmpes med alle midler, både de kendte og også det nye sæt værktøjer, som dette lovforslag lægger op til. Dansk Folkeparti vil gerne være med til at stille disse værktøjer til rådighed for politiet. Også selv om vi stadig væk har den grundholdning, at vi ikke er særlig vilde med et overvågningssamfund, finder vi det desværre nødvendigt at åbne for de muligheder, som den her nye lov giver.

Den anonymitet, politiagenter får mulighed for, falder godt i tråd med Dansk Folkepartis ønske om beskyttelse af vidner i netop sager, hvor det kriminelle er af en særlig farlig karakter. Ligeledes har vi heller ingen problemer med den reduktion i aktindsigt, lovforslaget medfører, som igen vil beskytte vidner i dette betændte miljø, hvor ingen midler skyes for at holde folk fra udsagn, der kan fælde en kriminel.

Telefonaflytning og overvågning af internetkommunikation er også en nødvendighed i vores tid, idet netop rockere og anden organiseret kriminalitet er kendetegnet ved, at det er bagmænd, der styrer de kriminelle aktiviteter, og den eneste måde at få fat i dem på er bl.a. ved de her former for aflytning.

Der er nogle ting, jeg egentlig godt kunne tænke mig at få afklaret under udvalgsarbejdet. Der står nogle grænser omkring 6 år. Det er egentlig ikke, fordi jeg vil have de her 6-års-regler udvidet i forbindelse med, hvornår man kan anvende agenter, men mere et spørgsmål af teknisk karakter: Hvorfor lige netop 6 år?

Den samme grænse står i forbindelse med aflytning af internetkommunikation. Der har jeg det samme problem som ved tidligere love i forbindelse med aflytning. Hvordan kan man vide, hvis man får lov til at foretage en aflytning, at den, man vil aflytte, har begået en kriminalitet, som netop giver 6 år? Det forstår jeg ikke helt, men det kan vi måske få afklaret. Høringssvarene har været drøftet også lidt fra talerstolen, og de er jo ret interessante. Der har været nævnt præsidenten for Østre Landsret, Dommerforeningen og Advokatrådet, der taler om et behov som noget, der måske ikke er tilkendegivet i forbindelse med rockerkriminalitet, noget, som ikke er opfyldt, og som kan rejse tvivl om, hvorvidt nødvendigheden af dette lovforslag eksisterer. Det fortæller mig, at der er langt fra den verden, disse rockere og de andre organiserede bander færdes i, til den verden, dommere og advokater færdes i.

Dansk Folkeparti kan med disse bemærkninger støtte forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Helge Adam Møller (De Konservative):
Jeg tror, at alle i Folketinget og stort set alle i Danmark godt ved, at rockerkriminalitet og organiseret kriminalitet er to former for kriminalitet, der op gennem 1990'erne og også her i begyndelsen af dette årtusinde er steget og steget og steget og blevet mere og mere alvorlige og mere og mere omfattende.

Derfor synes jeg i modsætning til i hvert fald enkelte andre, at justitsministeren og regeringen skal have meget stor ros for også at kunne handle og handle rimelig hurtigt i løbet af et par måneder, nemlig nedsætte en arbejdsgruppe, komme med et lovforslag, sende det ud til høring og i dag have det til første behandling her. Det er et alvorligt emne, og det er faktisk noget, der optager en meget, meget stor del af befolkningen: Hvordan sikrer vi os, at rockerne og de, der begår organiseret kriminalitet, kommer derhen, hvor de hører hjemme, nemlig bag tremmer?

Vi må erkende, at vi ikke lever på Frode Fredegods tid mere. Det gør vi ikke. Derfor er det efter konservativ opfattelse og efter min opfattelse nødvendigt at tilpasse de retsregler og de midler, man giver til politiet i efterforskning af grov kriminalitet, til den situation og den kriminalitet, der findes i dag. Så hjælper det ikke at køre med nogle regler, der måske var gode og moderne for 40, 50 eller 60 år siden.

Den bedste og mest effektive måde at bekæmpe rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet på er simpelt hen at optrevle den. Det vil sige at sikre sig, at hver gang en, der arbejder inden for organiseret kriminalitet eller Hells Angels eller Bandidos, begår kriminalitet, så bliver han dømt, og han bliver straffet. Vi skal sikre os, at hver eneste gang, man stjæler, hver eneste gang man smugler narko ind, når man røver, når man opkræver beskyttelsespenge og dummebøder eller andet, ja, så bliver gevinsten af denne kriminalitet hurtigst muligt konfiskeret, og man selv bliver indsat i et lukket fængsel.

Hvorfor skal vi så gennemføre nye regler og mere effektive regler for at bekæmpe den her form for kriminalitet, for er disse organiserede kriminelle og Hells Angels og Bandidos i virkeligheden så barske? Jeg har godt nok sagt det før, men det kan vel ikke gentages ofte nok, når det er sandt: De to rockergrupper, som vi kender her i Danmark, er Danmarks bedst organiserede og mest hensynsløse og mest kriminelle bander.

Lad mig minde om, at de knap 200 Hells Angels-medlemmer har 1.812 domme, det havde de i hvert fald for et halvt års tid siden. Det er 9 domme pr. mand i snit, og heriblandt er der 25 fuldbyrdede drab. Og hvad med Bandidos? De har 1.919 domme, og det giver 8 domme i snit pr. Bandidos-medlem. Det er altså kriminelt organiserede gangsterbander, og derfor skal de behandles, som det de er, nemlig hårdkogte kriminelle.

Mange har anført noget om Dansk Politiforbund. Lad mig lige nævne, at der er fem organisationer med politirelevans, der har udtalt sig om det her forhold i høringssvarene. De går alle fem ind for det. Rigspolitichefen anbefaler lovforslaget, Politimesterforeningen anbefaler lovforslaget, Politifuldmægtigforeningen i Danmark anbefaler lovforslaget, og Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen anbefaler lovforslaget og skriver, at nu får man endelig nogle agentregler, som kan bruges, og som kan føre til, at man anholder folk. Endelig er der Dansk Politiforbund, og der er der citeret adskillige ting.

Men lad mig lige tage noget direkte fra deres høringssvar af den 7. april 2003. Jeg håber, at det er det samme vi snakker om. De skriver: Politiforbundet har gennem en lang årrække vurderet rockerkriminaliteten som et af tidens væsentligste problemer. Politiforbundet lægger stor vægt på, at der i forslaget lægges op til en række forslag til forbedringer af vilkårene for polititjenestemænd. Det næstsidste de skriver af det, jeg vil fremhæve, er: Det er Politiforbundets opfattelse, at hvis brugen af civile agenter lempes som den nye udformning, så giver det mulighed for, at der meget hurtigt vil kunne skabes resultater.

Og så den allersidste sætning: Politiforbundet kan tilslutte sig det samlede lovforslag, dog ikke uden betænkeligheder. Men de tilslutter sig lovforslaget. Så samtlige politiorganisationer i dette land tilslutter sig lovforslaget. Det er ikke det, vi har hørt fra oppositionen.

Anne Baastrup (Socialistisk Folkeparti):
I Berlingske Tidende kunne man for et stykke tid siden læse: "Retssikkerhed skal ikke blot skal være en mærkesag for en borgerlig regering. Det er et grundlag for at bekende sig til borgerlige synspunkter, at man tilslutter sig et retssamfund, der sikrer, dels at der ikke er vilkårlighed i retsudøvelsen, dels at forbrydelse bliver straffet." Videre står der: "Dan Lynge er et skoleeksempel på, hvorfor civile agenter er en skidt idé. Der skal ikke handles i korridorerne i kriminalsager. Forbrydere skal ikke slippe for straf. Men først og fremmest skal borgerne kunne stole på, at der ikke foregår snavs i politiarbejdet. Alene mistanken om, at politiet selv via agenter kan være med til at fremprovokere kriminalitet må være nok til at afvise tanken om civile agenter. Opklaring af kriminalitet kan ikke altid foregå efter en facitliste, men det er politiets og i al fald politichefernes opgave at sige stop, hvis retssikkerheden gradbøjes." Og så forsættes der: "Vi gentager, hvad der tidligere er skrevet på denne plads" - lederen i Berlingske Tidende - "Statsautoriseret angiveri er en ubehagelig tanke."

Forsvarsadvokaterne har i deres høringssvar problematiseret politiets fremtid, idet de frygter, at hvis politiet får lov til at sætte civile agenter ind mod mistænkte, risikerer man i værste fald, at politifolk bliver korrupte.

Det er en meget alvorlig problematisering af lovforslaget, for når vi sædvanligvis plejer at bryste os af, at dansk politi er verdens mindst korrupte politi, er det alvorligt, hvis man ikke fra flertallets side i højere grad tager den her type problemstillinger alvorligt.

Formålet med forslaget er angiveligt at afsløre nogle større fisk. Der er jo ikke nogen her i Folketingssalen, der ikke finder, at organiseret kriminalitet, således som den bl.a. udføres af rockere, er en meget modbydelig form for kriminalitet, og at den skal bekæmpes. Men som fru Elisabeth Arnold også tidligere har været inde på her under debatten, er der rent faktisk megen gevinst i den måde, som politiet i et samarbejde med kommuner, værtshusholdere og andre har fået og er ved at få skovlen under rockerkriminalitet.

I dag er civile agenter forbudt. Det skyldes primært frygten for, at civile agenter vil være fristet til at provokere mistænkte til at begå forbrydelser, som de ikke ville have begået, eller at agenter lokker den mistænkte til at begå en grovere lovovertrædelse, end vedkommende havde i tankerne. Ifølge forslaget kan advokater fremover ikke indkalde agenter, meddelere og politifolk som vidner, og advokaternes aktindsigt begrænses. I værste fald kan samarbejdet mellem politi og civile agenter føre til, at agenter anstifter forbrydelser på en sådan måde, at politiets opklaringsprocent tager sig flot ud, samtidig med at agenter får penge, dusører, for deres arbejde og endvidere fredes for nærgående interesse fra politiet side. Det er alvorlige udsigter. Politiets omdømme kan tage alvorligt skade i forhold til offentligheden, domstolene og advokaterne. Der var besindige politifolk, der for et par måneder siden advarede mod ideen om at tillade civile agenter. Ud over problemet med retssikkerheden er der også de moralske og etiske aspekter. Danmark er så lille et land, at en agent kan risikere at lide alvorlig overlast, selv om han har fået nyt navn og på anden måde er beskyttet af politiet.

SF kan ikke støtte lovforslaget.

Elisabeth Arnold (Det radikale venstre):
Det første spørgsmål, man stiller sig, når man læser det her meget omfattende lovforslag, er jo spørgsmålet, om det virkelig er nødvendigt. Når man læser de nylige beretninger om politiets meget store succes med kriminalitetsbekæmpelse i rockerkredse, må man sige, at det kan være svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at gribe for Danmark til så utraditionelle midler, som civile agenter og en stærk begrænsning af aktindsigt for forsvarere og sigtede.

Halvdelen af de registrerede kendte rockere sidder i øjeblikket bag lås og slå enten som varetægtsarrestanter eller som afsonere. Der er opbrud i rækkerne. Nogle tager til Sverige, nogle tager til Tyskland, fordi de med god grund føler sig jaget, det er de også. Og der er succes med det samarbejde mellem politikredse og kommuner, som gør, at man ad økonomisk vej kan ramme en masse af den kriminalitet, som rockerne står for.

Der er derfor al mulig grund til at sige, at det her nok snarere er et spørgsmål om en borgerlig mærkesag, som endelig kan gennemføres. Nu har man mulighed for at gøre det, som man har talt om i årtier.

Jeg synes alligevel, at jeg må sige her fra radikal side, at det er ude af proportioner. Man sætter nemlig nogle fundamentale retspolitiske hensyn over styr med formodentlig ganske ringe effekt.

Det Radikale Venstre er modstander af det her forslag, og det er vi principielt af to grunde:

For det første på grund af forslaget om civile agenter. Vi er overbeviste om, at det ikke kan styres. Vi er nervøse for, eller der er en risiko for, at kriminaliteten kan optrappes; politiet vil blive involveret i det kriminelle miljø; der vil være forbrydere, som har begået ganske alvorlig kriminalitet, der vil slippe for straf. Det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer regeringen eller de borgerlige ordførere. Og så må man sige, at al erfaring viser, at de meddelelser, politiet kan opnå ved disse agenters virke, meget sjældent eller i hvert fald i stort omfang er nogle, som politiet ikke kan stole på.

Jeg vil gerne citere en politimester, nemlig Jørgen Bro, som er en meget erfaren og en meget klog politimester, som går ind for forslaget - det skal jeg ikke lægge skjul på - men som siger advarende til Ritzaus Bureau den 14. marts:
"Der vil med jævne mellemrum dukke sager op, hvor det lyser igennem, at der er tale om et hævnmotiv eller et forsøg på at trænge andre ud af markedet ved at give politiet nogle falske oplysninger. Det vil give anledning til nogle pinlige debatter både i retssalen og i offentligheden, og dem må vi så tage, siger Jørgen Bro."

Det er selvfølgelig et ærligt standpunkt, men det er også en advarsel om, at der vil komme falske lodder i vægtskålen. Der vil komme ubehagelige sager, hvor der er tale om bandeopgør, og ikke noget som helst om, at politiet opklarer noget kriminalitet.

Så vil jeg endelig også sige, at jeg erklærer mig fuldstændig enig med fru Anne Baastrup i, at Danmark er et lille land. Det kræver selvfølgelig ikke det store for at erklære sig enig i det, men der er grænser for, hvad vi kan opnå af vidnebeskyttelse og anonymitet i et land som det danske, hvor det næsten er sådan, at bare vi har snakket et kvarter med et fremmed mennesker i Danmark, opdager vi, at vi stort set er i familie eller har gået på samme skole eller har boet i samme by på et eller andet tidspunkt.

I et så lille samfund som det danske er det utroligt svært at sikre anonymitet og at sikre sig mod repressalier fra nogle personer, man har begået en eller anden en falsk vidneforklaring imod eller på anden måde har prøvet at få i fedtefadet. Der er masser af eksempler på mennesker, der er kommet i vanskeligheder, fordi man ikke kan gemme sig i Danmark. Det er også på mange måder et meget overvåget land, og det vil sige, at muligheden for bare at forsvinde i mængden faktisk er ret beskeden i Danmark. Så civile agenter vender vi os fra Det Radikale Venstre imod. For det andet er vi også meget bekymrede ved den udvidede adgang til at begrænse aktindsigt for forsvarer og for sigtede. Der er allerede sagt meget om det i debatten i dag. Jeg vil blot gentage, at jeg synes, det er stærke advarsler, der er kommet fra eksperthold, selv om jeg godt ved, at man ikke skal lytte til smagsdommere, hvis man er regeringsparti. Men der er folk, der faktisk ved meget om disse ting, som har advaret stærkt mod begrænsningen i aktindsigt. Det er virkelig en krænkelse af fundamentale retsprincipper. Så kan man selvfølgelig spørge, om der er noget som helst i det her, som Det Radikale Venstre er tilhænger af. Det er der faktisk. Vi synes faktisk, det er helt i orden at give øget mulighed for konfiskation af formuegoder, hvis man ikke kan dokumentere, at man er kommet til dem på rimelig vis. Vi er også tilhængere af øget aflytningsmuligheder i rufferisager. Men disse to emner er ikke noget, der kan retfærdiggøre, at vi stemmer for det fremsatte lovforslag, hvor netop de civile agenter og den begrænsede aktindsigt er de allerubehageligste ingredienser.

Til slut vil jeg sige om processen, som ud over at den handler om den lovgivningsproces, vi har her, også er titlen på en roman af Franz Kafka, at den er hurtig og den er sjusket, og der er absolut ikke nogen grund til at rose regeringen på nogen som helst måde. Der er masser af gråzoner. Og omfanget af bemærkningerne, som er ganske stort, dokumenterer med al ønskelig tydelighed, at der er masser af uafklarede spørgsmål, ting, som kun kan afgøres, når vi kommer til de enkelte retssager. Så står der minsandten i slutningen af fremsættelsestalen: "På den anførte baggrund har regeringen fundet det rigtigst at forelægge lovforslaget for Folketinget allerede nu, således at der vil være mulighed for, at de nødvendige lovændringer kan vedtages i denne folketingssamling." "Allerede nu" er den 23. april. Så er der altså tre uger tilbage af Folketingets arbejde. Hvis det er regeringens mening om solidt og ordentligt lovgivningsarbejde, så forstår jeg ikke, hvor fru Birthe Rønn Hornbech har været henne, fru Birthe Rønn Hornbech, som har hævdet kampen mod lovsjusk i mange, mange år! Så står man her og siger, at man allerede nu vil fremsætte lovforslaget, så det kan nå at blive færdig om 3 uger. Ja, det er sandelig en flot proces.

Line Barfod (EL):
Organiseret kriminalitet kan være en trussel mod et samfund, især et samfund med demokratiske problemer, et samfund, hvor retssikkerhed ikke fungerer ordentligt. Vi ser i en del lande, både nye demokratier og lande, som har store demokratiske problemer, at organiseret kriminalitet er et problem, som truer selve grundlaget for demokratiet, bl.a. fordi organiseret kriminalitet bruger korruption som et middel.

Det er altså ikke den situation, vi står i i Danmark. Heldigvis har vi et politi og nogle myndigheder, som er meget lidt korrupte, nogle af de mindst korrupte i verden og nogle af dem, som befolkningen har størst tillid til.

I sidste uge var der møde i Nordisk Råd, Baltisk Forsamling, hvor de to parlamentariske forsamlinger fælles diskuterede organiseret kriminalitet og diskuterede, hvordan vi bedst bekæmper det. I de baltiske lande har de store problemer med organiseret kriminalitet af en art, som vi slet ikke kender i Danmark, og mange af de indlæg, der var, gik på, at det er meget vigtigt, at de midler, vi bruger, ikke undergraver retsstaten, men at de tværtimod fastholder demokratiet.

Et af indlæggene var fra den norske formand for et af udvalgene under Nordisk Råd, som kom med et eksempel på, hvordan man i hans hjemby havde set, at befolkningen sluttede op om kampen mod organiseret kriminalitet, fordi der var en mor, hvis søn var blevet truet, da han skulle vidne i en retssag. Men hun havde valgt at stå åbent frem og skrive læserbreve og lave underskriftsindsamling. Over halvdelen af byens 13.000 indbyggere havde skrevet under på den underskriftsindsamling for på den måde at være med til at vise, at man ikke vil lade sig terrorisere. Den vej tror vi meget mere på i Enhedslisten, hvor det, vi skal gøre, er at få befolkningen til at tage afstand fra den organiserede kriminalitet. Det er det, fagbevægelsen er i gang med nogle steder, hvor den laver kampagner på arbejdspladserne om, at man ikke skal aftage hælervarer, hvor man prøver at tage hånd om de unge, der kunne være på vej ud i en kriminel løbebane, så de i stedet får mulighed for at få arbejde og uddannelse.

Den vej, som regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti nu går, er den modsatte. Der vil man øge hemmeligholdelsen og opruste og undergrave nogle af vores retssikkerhedsgarantier. Spørgsmålet er, om det hjælper. USA har jo prøvet den vej i mange år, og der er ikke noget, der tyder på, at det hjælper derovre. Jo, man får flere i fængsel, der bliver mere og mere, som man kan få folk i fængsel for, og man kan med flere og flere midler få folk i fængsel, men man fjerner ikke selve det grundlæggende problem med den organiserede kriminalitet. Man kan også se eksempler som Holland, hvor politiet kommer til at stå for halvdelen af narkohandelen og dermed er med til at øge kriminaliteten. Jeg tror ikke, at det er dér, hvor nogen reelt ønsker at vi skal ende i Danmark.

Hvis man øger hemmeligholdelsen, øger brugen af civile agenter, uden at nogen reelt har mulighed for at føre kontrol med det, fordi det hele foregår i hemmelighed, øger vi altså også risikoen for, at det går galt, så øger vi risikoen for, at det pludselig er løbet af sporet, uden at vi har opdaget det, fordi der ikke er den demokratiske kontrol, som er helt afgørende for et retssamfund. Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvordan de partier, der ellers traditionelt forsvarer demokrati og retssikkerhed, kan støtte det her forslag. Jeg mener, at man skal se på den måde, som vi i befolkningen ellers har bekæmpet f.eks. truslen fra nazisterne på, som jo heller ikke har fået lov til at blive nogen alvorlig trussel i Danmark, fordi man netop har satset på den folkelige modstand, satset på, at folk står frem og siger fra. På trods af, at der er nogle, der også dér har fået dødstrusler, på trods af den video, hvor man viste henrettelsen af forskellige folk, der har været aktive antinazister, vælger de alligevel at fortsætte kampen.

Jeg tror, det er den vej, vi skal gå, også i kampen mod organiseret kriminalitet, hvor vi satser på den folkelige opbakning og på at støtte, at folk kan stå frem. Selvfølgelig skal man også fortsat bruge politi og samarbejde, men ikke hemmelig retspleje og hemmelige civile agenter. Det er vejen til at undergrave demokratiet og retsstaten, og det er vejen til, at vi får en oprustning, som politiet også klart advarer imod. Det kan føre til en forråelse og til, at folk bliver slået ihjel. Og så alvorlig en situation står vi altså ikke i i Danmark, at vi skal risikere menneskeliv for at bekæmpe den her kriminalitet, slet ikke når vi har andre muligheder.

Vi står ikke i en krigssituation, hvor det er nødvendigt at sende nogen ind i krigszonen. Der er lang vej endnu, og forhåbentlig kan vi gå en helt anden vej og forhindre det, inden vi når derud, hvor andre lande er endt, ved at vi allerede nu, før det er et alvorligt problem i Danmark, gør noget ved det på mange fronter.

Den vej burde vi gå i stedet for at undergrave retssikkerheden.

Bodil Kornbek (KRF):
Da Kristeligt Folkepartis ordfører på området, hr. Jann Sjursen, ikke kan være til stede, skal jeg på partiets vegne fremføre følgende:
Regeringens forslag, der skal bidrage til bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet, er blevet til, efter at regeringen har nedsat et udvalg med repræsentanter for politiet og anklagemyndigheden.

Til det må vi fra Kristeligt Folkepartis side sige, at det bærer forslaget skam også præg af. Der er civile agenter, udvidet muligheder for at benytte politiagenter, indskrænkning af sigtedes og tiltaltes rettigheder osv.

I Kristeligt Folkeparti er vi meget bekymrede over den måde, regeringen har tilvejebragt dette forslag på. Jeg tror ikke, at det før er sket, at så væsentligt og indgribende et forslag er blevet udarbejdet uden at inddrage domstolene og forsvarssiden. Det er særligt bemærkelsesværdigt i forhold til regeringens megen snak og kritik af smagsdommere. Når det gælder væsentlige, retssikkerhedsmæssige problemstillinger, er det åbenbart ikke så væsentligt for regeringen at få en bred vifte af interessenter på banen. Regeringen mener selv, at den har begået et forslag, uden at væsentlige retssikkerhedshensyn tilsidesættes. Det kan vist kun være korrekt, hvis man tænker på, at det er politi- og anklagemyndighed, der har arbejdet på forslaget. Ressourcemæssige overvejelser bruges bl.a. som argument for at slække på retssikkerheden, og det kan Kristeligt Folkeparti ikke være med til. Det er nogle dyre principper, som vi der sælger alt for billigt.

I høringssvarene fra domstolene og fra advokatside er Folketinget som aldrig før blevet advaret mod dette forslag. Disse instanser sætter spørgsmålstegn ved, om alle ændringerne er nødvendige. De kritiserer også den meget smalle sammensætning af det lovforberedende udvalg.

Der er naturligvis elementer i lovforslaget, som vi finder positive, og det gælder f.eks. den udvidede adgang for politiet til at telefonaflytte, men ikke mindst spørgsmålet om brug af civile agenter gør, at Kristeligt Folkeparti ikke kan støtte regeringens lovforslag.


Kontakt 1984.dk
1 9 8 4 . d k

Rockerloven i Folketinget
Hvad mener partierne?