1 9 8 4 . d k

Hvad er truslerne


Tjekliste
Fysisk sikkerhed
Firewalls
Virus
- Antivirus
- Virus hoaxes
Sikker e-mail
- Filtyper
Spyware
Sikker surfing
Sikker sletning af data
Gode passwords
Opdatering af programmer
Social engineering
- Forholdsregler
Databaser
Undgå spam
Følsomme oplysninger over nettet

Links
Søg
Arkiv
BESKYT DIG SELV

Virus hoaxes (falske virus advarsler)


Der cirkulerer på nettet utallige sådanne advarsler, der mere eller mindre troværdigt advarer om vira, der ikke findes. Enkelte er endog så udspekulerede, at de opfordrer til at man sletter vigtige filer eller holder sin pc slukket på enkelte datoer. Som regel indeholder advarslerne opfordringer til at sende advarslen videre - for så kan modtageren jo selv agere virus. Der vil også ofte blive lagt megen vægt på, at advarslen kommer fra en autoritativ kilde.

Disse hoaxes kan være svære at gennemskue, men generelt er det i det mindste en god ide at spørge systemadministrator, før man sender videre til kolleger, familie og venner.

Her er et eksempel på en falsk virusadvarsel, jeg selv har modtaget :

Hellow "PC-friends"
Hvis du modtager en e-mail som hedder"It takes guts to say Jesus", så luk den ikke op.
Det vil slette alt hvad der er på din hard disk.
Denne meddelelse blev givet igår morges fra IBM.
AOL fastslår, at det er en meget farlig virus, meget værre end "Melissa", og at der ikke findes noget modtræk for øjeblikket.
Send denne advarsel videre til alle i din adressebog, og til alle dine online venner, så hurtigt som muligt, så denne trussel kan blive stoppet.


Her er en anden:

Vi har fra en forbindelse modtaget denne besked:

Denne virus er programmeret til at aktivere sig på et senere tidspunkt, derfor vil den ikke blive opdaget af et standardvirusbeskyttende program såsom Mcafee eller Norton.
Ingen ved, hvor længe den har været i omløb - muligvis i flere måneder. Når den aktiverer sig, vil den slette alle filer og dokumenter på Jeres harddisk. Den spreder sig via e-mail og placerer sig i C:WINDOWS/COMMAND.

For at finde den og slette den - følg denne instruktion:

1. Klik på start (i nederste venstre hjørne)
2. Vælg "søg efter"
3. Vælg "filer eller mapper"
4. Gå til "søg alle filer" og vælg den lokale harddisk - i det fleste tilfælde er det C.
5. I feltet "Navn" skriv SULFNBK.EXE
6. Hvis filen findes - marker den -MEN ÅBEN DEN IKKE!!!!
7. For at markere uden at åbne - klik på "Edit" eller "Rediger" og derefter "marker alt".
8. I menuen "Filer" - klik på "slet".
9. Luk dialogboksen "søg efter filer".
10. Tøm papirkurven.

Den gode nyhed er nu, at du nu er smittefri. Den dårlige nyhed er, at du muligvis har smittet alle, som du har sendt e-mail til i mange måneder.Derfor bør du kontakte alle personer i dit adressekartotek og straks sende dem denne meddelelse.

Med venlig hilsen
Ebbe Høst, advokat


Den person, der sendte mailen, havde allerede slettet den nævnte fil og sendt videre til alle i sin adressebog. Desværre er filen en vigtig systemfil i Windows, så hun måtte i gang med at genskabe filen - hvilket ikke er så let, når man har tømt papirkurven.

Oversigter over hoaxes kan findes på:
http://www.vmyths.com/
http://www.symantec.com/avcenter/hoax.html
http://vil.mcafee.com/hoax.asp

Desværre er sværere at verificere en dansk hoax, men du kan prøve at besøge Virus112.

Hoaxes, der intet har med virus at gøre, kan du læse mere om her:
http://www.snopes.com
http://www.urbanlegends.com
http://hoaxbusters.ciac.org/

En anden slags hoax kan ses på mange hjemmesider. Her præsenteres reklamebannere som værende advarselsbokse. Det kan være meget svært at se forskel på en rigtig advarselsboks og en falsk. Ovenfor og nedenfor kan du se eksempler på falske advarselsbokse, der blot skal lokke folk til at installere et ubrugeligt program eller besøge en ubrugelig hjemmeside.

Hvis der blot er tale om et billede på en hjemmeside, skal du ikke gøre noget. Hvis der er tale om en rigtig dialogboks, skal du klikke på "luk" (krydset oppe i højre hjørne) eller lukke med tasterne ALT+F4.

Se de nyeste og mest udbredte vira og de mest udbredte virus hoaxes i denne tabel.

Sidst opdateret: 25. May 2003 20:33


Kontakt 1984.dk

I samarbejde med  
Privatliv.net
Sikkerhedsforum.dk
IT-politisk forening
Digitalforbruger.dk


Debatforum
Kontakt 1984.dk
Hvem er 1984.dk